Du er her. #1 - Foreningswebsite > Aktiviteter > Skydning > Riffelskydning

20190928_Korsholm_skydearena2.JPG

I slutningen af september arrangerede vi for første gang en tur til Korsholm Skydearena. 8 gæve riffelskytter (fra 17 til 85 år) tog ned og prøvede kræfter med kronvildt, dåvildt og vildsvin under meget realistiske forhold. Man skyder med sin egen riffel på en film, hvor dyrene kommer løbende fra højre og venstre. Det var en succes, som vi bestemt vil gentage i 2020!

Vil du med til Vingsted og skyde til løbende vildt?

Foreningen har med succes arrangeret nogle ture, hvor vi kører ned til Vingsted skydebaner og prøver kræfter med løbende gris, løbende hjort samt skydning til bukkeskiven på 100, 200 og 300 meter. (Se anlægget her: http://www.skydebaneforeningen.dk/Vingsted-skydebaner )  

I 2020 vil vi nok gentage succesen med 2-3 turer derned.

Jagtfeltskydning i Hevring 

Som noget nyt i foreningen arrangerer vi nu også et hold til deltagelse i jagtfeltskydning. Det var søndag den 16. juni. Se billeder fra turen HER.

Jægerforbundets Mærkeskydning 

Hvert år i april måned kører foreningens ihærdige riffelskytter til Allingåbro Skyttecenter, Tøjstrupvej 37D, Allingåbro for at aflægge mærkeprøven. Det var i 2019 onsdag den 24. april - se billederne.

Der skydes 6 skud til bukkeskiven med registrering af points. 40-50 points giver bronze, 51-58 points giver sølv og 59-60 points giver et guldmærke. Desuden skydes der om vandrepræmien ”Smedens Pokal”. Det er også muligt at skyde ind. Indskydning koster kr. 100 – men vil man deltage i konkurrencen koster det kr. 125.  

Resultaterne fra de senere års mærkeskydning finder du HER

Nedenfor billeder fra den årlige mærkeskydning i Allingåbro